En weekend i kærlighedens tegn.

Årh, endelig er jeg sammen med min elskede Nicolai. Det føles som flere måneder siden, vi har set hinanden - til trods for at det blot er to uger siden. Jeg hygger mig sådan med ham. Lige gyldigt hvad, vi laver ♥.

Han ankom til Århus lidt i 13, mens jeg stadig sad og havde billedkunst på Egå Gymnasium - som jeg forresten slet ikke kunne koncentrere mig om; velvidende at han var så tæt på. Da jeg så fik fri klokken 13.30 og skyndte mig hjem, var han stået af bussen henne omkring mit hus. Efter en gåtur, der føltes som var den på flere timer, kunne jeg kaste mig i armene på ham halvvejs hjemme. Årh ♥.

Efter kort at have været hjemme lidt og slappet lidt af, gik vi en tur langs stranden. Tog billeder, snakkede, kyssede, krammede. Og så var det heller ikke spor koldt, for nu er det ved at blive forår - endelig - og luften er nu gået fra at være kølig til at være smålun. Det er fantastisk.

Fredag var det min lillesøsters konfirmation, så vi måtte alle stå tidligt op for at kunne nå at være i kirken allerede klokken 09.30. Ikke lige det, jeg havde allermest lyst til på min længe ventede fridag. Men det var nu okay - til trods for at vi 8 personer måtte klemme os sammen på en 5-mandsbænk. Undskyld, at jeg maste dig, Nicohmus ♥ :(. Efter kirken tog vi med bedsteforældrene hjem til os, hvor vi fik noget at drikke, før vi kunne tage videre hen til det sted, hvor konfirmationen skulle holdes, og hvor de andre gæster var inviteret til klokken 13.

Efter at have båret gaverne ud i bilen, vendt om en enkelt gang fordi min far havde glemt noget, og kørt i noget tid, ankom vi til kroen, der ligger i den smukkeste skov, hvis blade havde den fineste, lysegrønne forårsfarve. Desværre regnede det. Det gjorde det faktisk hele dagen - lige fra vi tog hen til kirken til vi var trygt i tørvejr på kroen. Det klarede dog heldigvis op hen ad dagen.

Opholdet på kroen forløb med 3-retters, lækker mad, gaveåbning, taler, sange, kaffe og småkager. Da mine forældre endelig meddelte, at nu fortsatte festen hjemme hos os, var der kun få personer, der måtte takke nej og tage hjem i stedet for. Det resulterede i, at huset derhjemme blev rimeligt fyldt op med folk i alle aldre. Det var nu meget hyggeligt, selvom jeg på det tidspunkt var godt træt pga. mangel på søvn. Og efter de sidste gæster havde vinket farvel, og deres bil havde forladt vores indkørsel, var der utroligt stille i huset. Det var rart.

Har det lidt skidt. Mit hoved gør ondt, og jeg har det så underligt. Jeg har taget på. Meget, hvis du spørger mig. Og jeg har det så dårligt med det - jeg tænker hele tiden på det. Jeg har ikke lyst til at spise, men når det kommer til stykket, er jeg jo sulten alligevel.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis jeg ikke spiser, bliver jeg svimmel, og hvis jeg bliver for svimmel, besvimer jeg. Og det har jeg virkelig ikke lyst til. Må bare begynde at løbe... som om det nogensinde sker.

Jeg drømmer stadig om den dag, hvor...

... jeg har råd til, at disse kan blive mine - for evigt. Årh, hvor ville jeg gerne have dem stående på mit værelse lige nu. Desværre er de lidt halvdyre og fra USA, og min pengepung skraber bunden på nuværende tidspunkt. Skoene koster lidt over 600,- og selvom jeg får tøjpenge på lørdag, tror jeg ikke, at jeg kan få råd til dem i næste måned heller. Der skal jeg nemlig til København med min familie - i Kristihimmelfartsferien - hvor vi skal til konfirmation, shoppe og bruge en masse penge. Det kan godt være, at der "falder lidt af", nu hvor det er med mine forældre, men jeg er bange for, at jeg må betale for det meste selv. Æv. Måske køber jeg skoene alligevel, men jeg skal lige blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg faktisk blive nødt til at eje dem. Mit hjerte tøver ikke et sekund, men mit budget er ikke så glad for det. Hm.

Jeg kan faktisk godt lide mine nye sko...

... bare sådan lidt! Men jeg kan ikke lide dem nær så meget som før, efter de var ved at dræbe mine fødder på vej hjem fra skole i dag. Men det er okay - jeg har tilgivet dem, og de står nu sammen med mine andre sko og venter på, at det bliver fredag og min lillesøsters konfirmation, hvor jeg skal have dem på igen. Yay. (ps, jeg hader min skostørrelse, men det er okay.. jeg håber, at jeg kommer til at vænne mig til den engang).

Jeg havde fri klokken 11.30 i dag ♥. Det kan jeg godt lige holde til! Til gengæld får gymnasiet payback i morgen, hvor jeg er fanget der helt til klokken 15.10. Nu må det gerne snart blive sommerferie, tak. Savner solen, varmen, stranden og mit begrænsede udvalg af sommertøj, der ligger krøllet sammen bagerst i mit skab. Underligt at tænke på, at der er så kort tid til jeg ikke længere er en af de yngste på gymnasiet, men derimod er 2.g'er, som skal give hånd til de 1.g'ere efter en velfortjent sommerferie. Endnu mere underlig er tanken om, at jeg starter i 3.g næste år. Og bliver 18 næste år. Lad mig lige fylde 17 først, tak.

På torsdag krydser min elskede, søde Nicolai endnu en gang Fyn og lander i Jylland hos mig, hvor han ikke får lov til at gå igen før søndag. Savner ham ♥. Elsker og nyder hvert et sekund, jeg tilbringer med ham.

Nu vil jeg - endnu engang - tænde for fjernsynet og blive suget ind i en verden af spøgelser og Melina Gordon. Elsker Ghost Whisperer. Intet mindre. Også selvom jeg havde svært ved at sove i aftes, men det var nu nok min egen skyld. Det er ikke så smart at se det, når det er mørkt, så derfor vil jeg skynde mig at se det nu, mens himlen udenfor stadig er en smule lys.

FORRESTEN:

Faldt over den forleden på Youtube - helt tilfældigt - og synes egentlig, at den er meget fin. Jeg har i hvert fald brugt meget tid på at lytte til den, og jeg kan faktisk godt lide deres accent.. sådan lidt. Hæ.

"UP"-DATE MED NANNA OG TINE ♥

"Up", frugtsalat, chokolade, hygge, "Nick & Norah's Infinite Playlist", grin, krymmelmad, overraskelse, madlavning, kostumer, kulde, kat.

Jordbærte, trætte øjne, Facebook og U2.

Jeg har nu brugt noget tid på at lede nogle af mine billeder igennem for at finde et ordentligt et, som jeg kan lægge herind. Det lykkedes ikke rigtigt. Jeg har ikke været ude og tage billeder i rigtig lang tid nu - faktisk har mit kamera ligget ubrugt siden Kashmir og Kiss Kiss Kiss, hvilket er ved at være nogle uger siden. Jeg skammer mig. Men i hvert fald er billedet ovenover fra Kiss Kiss Kiss koncerten, som jeg stadig tænker tilbage på med et smil. Ham, der spillede på keyboard, valgte at kigge direkte ind i mit kamera lige i det øjeblik, jeg trykkede på aftrækkeren. Og det bedste er, at jeg først fandt ud af det, da jeg kom hjem. Jeg smeltede lidt, da jeg så det ♥.

Nå, men i hvert fald kom jeg igennem dagen i dag ved hjælp af smertestillende piller. Ved ikke, hvad der sker med mit immunforsvar for tiden. Det er muligvis gået på ferie eller strejker. Det er også lidt som om, jeg ikke rigtig kan koncentrere mig og samle mig om noget - skolen er heller ikke længere noget, jeg følger intenst med i. For tiden har jeg det bare som om, jeg bare er der. Jeg holder dog fast i de små glæder, jeg har, og min største glæde lige nu finder sted om 8 dage, hvor min kæreste kommer til Århus endnu en gang ♥. Blandt de andre små, glædelige ting er der hyggeaftenen hos Tine på fredag sammen med Nanna, hvor vi i selskab med en masse usunde ting sætter os til at se "Up". Glæder mig.

U2 strømmer lige nu ud i mine hørertelefoner og videre ind i mine ørergange. Det er rart. Om lidt vil jeg hoppe i nattøjet og videre ned under min varme dyne, hvor jeg vil gemme mig lige indtil solen igen står på himlen, og vækkeuret viser 06:30.

Elsker den sang. Jeg tror, at jeg har hørt den mellem 10 og 20 gange siden jeg kom hjem fra skole, og den bliver aldrig dårlig.

At bruge weekenden 156 km. hjemmefra..

... hos min dejlige kæreste ♥. Det var utroligt hyggeligt, og jeg savner allerede at være derovre. Det føltes så rigtigt og så hjemligt, selvom jeg var så langt hjemmefra, at jeg ikke ville vide, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev efterladt alene.

Selve togturen forløb uden problemer. Tidligere på dagen havde jeg været i skole for efter to moduler at få fri. Derefter var der teaterfestival på mit gymnasium med øl og teaterforestillinger fremført af skolens dramahold. Det var utroligt hyggeligt, og stemningen var i top. Desværre nåede jeg kun at se to stykker, før jeg måtte haste hjem, pakke færdigt og begive mig ind til banegården, hvor mit tog holdt og ventede på mig, da klokken blev 17:28. Så måtte jeg så pænt sidde i 2 timer og 56 minutter med musik i ørerne, og landskabet susende forbi uden for vinduet. Det føltes underligt at vide, at for hvert sekund, der gik, kom jeg længere og længere hjemmefra - alene. Til gengæld føltes det utroligt rart at tænke på, at for hvert sekund, der gik, kom jeg samtidigt også tættere og tættere på den person, jeg elsker allermest i hele verden, og som ventede på mig, da jeg så pænt steg ud af toget på den ukendte banegård ♥.

Weekenden forløb meget hurtigere end jeg havde lyst til, men vi nåede alligevel en masse - vi tog til København om lørdagen, hvor vi kørte med både s-tog og busser for først at hente billetter til Remember Me og bagefter at tage på strøget, spise is og kigge i butikker. Og jeg fik da også min længe efterspurgte "I ♥ CPH"-sweatshirt. Jeg elsker København! Og Remember Me var utrolig sød, men også så sørgelig, at jeg var lige ved at give mig til at græde.

Resten af weekenden forløb stille og roligt, og da jeg stod på Hovedbanegården og ventede på det tog, der skulle føre mig hjem til det sted, hvor jeg kom fra, med min kæreste i hånden, ville jeg ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage til fredag. Spole tiden tilbage og gentage dette, hver gang kalenderen viste søndag. Da jeg så endte i Århus efter en lang og trættende togtur, kunne jeg næsten ikke holde mine øjne åbne. Det hjalp ikke synderligt meget på det, at min tyskstil lå og ventede på at blive rettet på computerskærmen derhjemme. Den blev meget hurtigt tjekket igennem, lagt væk og skiftet ud med min dejlig, varme dyne.

Jeg savner København og en speciel person, som jeg kalder min.

Her burde være en spændende overskrift.

Hm. Den gode ting er, at jeg efterhånden er ved at være på toppen igen. Jeg kan nu gå og stå oprejst uden at være på nippet til at besvime, og min kvalme kommer nu kun i korte perioder. Den dårlige ting er så til gengæld, at jeg har lektier op om ørerne. Jeg har biologiaflevering til i morgen - som jeg heldigvis har lavet og blev færdig med for nogle dage siden - og tyskaflevering til på mandag. Derudover skal jeg have portfolietjek i Billedkunst i morgen og test i samfundsfag. Jeg skal også læse en hel historie i tysk til i morgen, hvilket jeg sikkert bliver nødt til at springe over (undskyld, Bjarne), og så skal jeg læse resten af jordens kedeligste saga til fredag i dansk.

Heldigvis sidder jeg med min "Print Selv-billet" til København på fredag i hånden ♥. Så på fredag drager jeg til København og tilbringer weekenden med min søde kæreste, som jeg fejrer halvårsdag med på lørdag med hygge og biograftur. Mmh ♥. Jeg glæder mig! Så er der bare lige sammenlagt omkring 6 timer i tog, som jeg skal have slået ihjel. Godt, at man har sin bærbar, sin mobiltelefon og sin iPod. Så går det nu nok.

Nu vil jeg forsøge, om jeg kan få sparket mig selv i seng. Jeg er egentlig også rimelig træt... og kunne godt bruge en kop te.

Stadig sød. Og stadig så utrolig sørgelig. Jeg græd første gang, jeg hørte den, og jeg kan stadig få tårer i øjnene, hvis jeg lytter til teksten. Årh.

Har den bedste idé til et maleri. Eller i hvert fald lød ideen god i går aftes, da jeg lå og forsøgte at sove til trods for kvalme og svimmelhed. Jeg har tænkt mig at forsøge at genskabe det meget klare billede af maleriet, som jeg havde i hovedet, så snart jeg er færdig med at være syg.

.. Jeg har lyst til at være kreativ. Og aktiv. Men jeg ved, at så snart jeg tænker på at tegne, skrive, tage ud og løbe eller andet i den stil, så fortryder jeg. Lige med det samme. Hm.

KISS KISS KISS + KASHMIR!

til koncert på mit gymnasium onsdag den 7. april. Amazing <3

TJA.. HVAD SKAL MAN SIGE? DET ER CAPSLOCK DAY! SÅ DERFOR SPARER JEG JER FOR ET BLOGINDLÆG, SIDEN DET GODT KAN VÆRE LIDT STRESSENDE AT LÆSE CAPSLOCK (MEN DET ER MEGET SJOVT AT SKRIVE DET).

ALLE MINE NOTER I DAG I SKOLEN VAR OGSÅ SKREVET MED CAPSLOCK. DET VAR SJOVT ♥. JEG KOMMER NOK BARE TIL AT FORTRYDE DET, NÅR JEG SKAL SIDDE OG LÆSE DET. DET ER SOM OM, SKÆRMEN RÅBER AF MIG :(

Og så kunne man mærke, at det var påske.

Jeg er nærmest lige kommet hjem fra min farmor, hvor hun havde lavet stor påskefrokost til hele familien, hvilket hun gør hvert år. Det var rigtig hyggeligt. Der blev spist, grint, malet påskeæg (hvor jeg blev den "heldige" vinder af en milliard små, gule påskekyllinger, fordi min fætter udnævnte mit æg som det flotteste) og set gamle videoklip fra da min far og hans to brødre var små. Og så er mine fætre og min kusine så ubeskriveligt søde <3.

Jeg har spist så meget mad og chokolade, at jeg føler mig 10 kg. tungere - det er frygteligt. Og jeg har det faktisk heller ikke så godt. Desværre tror jeg ikke, at jeg kan skylde skylden på at have spist for meget, for jeg havde det dårligt det meste af dagen i går også, og det havde min søster også. Min tante måtte også gå hjem fra påskefrokosten, fordi hun havde kvalme og kastede op. Nu sidder jeg her med kvalme og er rimelig bange for, at det også snart er min tur til at blive syg. Hm :(

Det er dejligt at tænke på, at selvom det er mandag i morgen, skal jeg ikke i skole. Og så er det også rart at tænke på, at der kun er 3 dage tilbage til Kashmirkoncerten <3. Så håber jeg bare ikke, at jeg er syg til den tid, for jeg har tænkt mig at tage afsted alligevel!

Jeg sidder nede i stuen i et stort, mørkt hus og ser American Idol helt alene, mens alle andre i huset sover. Det er lidt underligt, for her er så stille.. og også lidt uhyggeligt - på en måde. Jeg sidder bare pakket godt ind i et tæppe med en striktrøje omkring mig og en kop te i hænderne og nyder, at der rent faktisk kommer noget, jeg gider at se.

.. Og så har jeg forresten slet ikke lavet engelskstil siden fredag...

.. Og så var pengepungen tom. Hm.

Det er utroligt, hvordan en shoppingtur kan få én til at glemme de dårlige ting. Lektier, afleveringer og afslutningen på påskeferien. Men nu sidder jeg tilbage med en tom pengepung, nyt tøj og nye film, som jeg ikke engang har tid til at se. Og egentlig har jeg heller ikke tid til at sidde her og skrive blog, for engelskstilen ligger og venter på mig. Hvis bare det var lige så let at skrive stil, som det er at skrive her..

NÅ, men jeg fik i hvert fald shoppet for den helt store guldmedalje med min mor og søstre.

Det fik jeg købt:

• Sort Blazer fra Cumani.

• 3 toppe fra Pieces (sort/hvid-stribet, blå/hvid-stribet og hvid)

• Jeans fra Weekday (Cheap Monday)

• Hat fra Trend.

• Nick & Norah's Infinite Playlist + Bring it On i Stereo Studio.

• Shorts til at sove i + undertøj fra H&M.

Og så købte min mor også lige et par DVD'er, som jeg gerne vil se på et tidspunkt også. Her i blandt "Kiki den lille heks" og "Luftkastellet der blev sprængt". Mmmh.. jeg burde virkelig overveje at dræbe engelskstilen nu. Jeg skal bare liiiige..

Hvorfor er det allerede weekend - igen?

Hvor var det lige, at ferien den blev af? Jeg ved det ikke, men den må meget gerne komme tilbage - jeg har slet ikke fået nok glæde af den endnu. Plus at den der engelskstil og den der samfundsfag-matematikstil ikke lyder så fristende at begynde på - til trods for, at de begge er til engang i næste uge. Suk. Jeg kiggede på engelskstilen i går og blev enig med mig selv om, at nu skulle jeg blive færdig med den, for ellers ville jeg ikke nå det. Det besluttede jeg inden jeg læste det 2-siders lange digt, som jeg skal analysere og fortolke. TO sider? På engelsk? Og mig som syntes, at det var svært nok at analysere et halvt så langt digt på DANSK. Og så skal det endda også fylde 5000-10000 tegn. Det gør man da ikke bare lige sådan. Jeg bærer fra nu af evigt nag til min engelsklærer.

I dag tager jeg ind til byen for at shoppe, selvom jeg egentlig ikke burde have tid til det, og det har jeg faktisk heller ikke. Men nu har jeg fået tøjpenge, og - utroligt nok - har jeg overtalt mine forældre til at give mig 800 kr. om måneden til tøj. YAY. Så nu bliver jeg nødt til at købe noget nyt tøj. Jeg har det også som om, at alt tøjet i min garderobe er grimt, kedeligt eller slet ikke mig. Hm. Det er ikke særlig rart, så nu skal det hele skiftes ud... men det bliver det vel næppe for 800 kr.

Jeg tager til byen med mine mor og søstre, og vi aftalte, at vi skulle køre klokken 09.30. Nu er klokken 09.16, og ingen af dem er stået op endnu. Kun mig. Mig, som ellers elsker at sove og sagtens kan sove til langt efter middag. Jeg går snart ned og kaster et eller andet på dem...