
Hvorfor er det allerede weekend - igen?
Hvor var det lige, at ferien den blev af? Jeg ved det ikke, men den må meget gerne komme tilbage - jeg har slet ikke fået nok glæde af den endnu. Plus at den der engelskstil og den der samfundsfag-matematikstil ikke lyder så fristende at begynde på - til trods for, at de begge er til engang i næste uge. Suk. Jeg kiggede på engelskstilen i går og blev enig med mig selv om, at nu skulle jeg blive færdig med den, for ellers ville jeg ikke nå det. Det besluttede jeg inden jeg læste det 2-siders lange digt, som jeg skal analysere og fortolke. TO sider? På engelsk? Og mig som syntes, at det var svært nok at analysere et halvt så langt digt på DANSK. Og så skal det endda også fylde 5000-10000 tegn. Det gør man da ikke bare lige sådan. Jeg bærer fra nu af evigt nag til min engelsklærer.
I dag tager jeg ind til byen for at shoppe, selvom jeg egentlig ikke burde have tid til det, og det har jeg faktisk heller ikke. Men nu har jeg fået tøjpenge, og - utroligt nok - har jeg overtalt mine forældre til at give mig 800 kr. om måneden til tøj. YAY. Så nu bliver jeg nødt til at købe noget nyt tøj. Jeg har det også som om, at alt tøjet i min garderobe er grimt, kedeligt eller slet ikke mig. Hm. Det er ikke særlig rart, så nu skal det hele skiftes ud... men det bliver det vel næppe for 800 kr.
Jeg tager til byen med mine mor og søstre, og vi aftalte, at vi skulle køre klokken 09.30. Nu er klokken 09.16, og ingen af dem er stået op endnu. Kun mig. Mig, som ellers elsker at sove og sagtens kan sove til langt efter middag. Jeg går snart ned og kaster et eller andet på dem...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar