„If my heart was a house you'd be home.”

Tanker, ideer, billeder, følelser, ligegyldigheder. Velkommen til en verden set fra min synsvinkel.

onsdag den 31. marts 2010

Det ville slet ikke gøre noget...
... hvis alt dette landede uden for min dør. Desværre er det lidt halvdyrt. Helt præcist 896,90 danske kroner, hvilket ville ruinere mig. Jeg har forsøgt at fedte lidt for mine forældre - både for at få dem til at betale lidt af omkostningerne, men også for at sætte mine tøjpenge lidt om. Så kan jeg ikke andet end håbe. Nu må det gerne snart blive sommer og varmt <3

mandag den 29. marts 2010


Vi har bagt kaaage! MARMORkage! :D

Normalt hader jeg mandage, men denne her har været lige til at holde ud! At vågne op i armene på sin kæreste og sove til langt op ad formiddagen for først at stå op efter middag kan jeg lige holde til <3.

Men for at dagen ikke skulle være helt spildt - hvilken den forresten umuligt kan være, når den bliver tilbragt med ham () - så besluttede vi os for at bage kage. For så sunde er vi nemlig! Så vi handlede i Kiwi, hvorefter vi gik hjem for at begynde at bage. Det gik også rimelig godt, men det meste af køkkenet blev dækket af kagedej... men det var nok mest min skyld (ups). Lige nu er kagen i ovnen, og den er færdig lige om lidt - forhåbentligt :D

(Nicoh er afhængig af min iPhone og spillet "Unblock me" ♥ NØRD)

Jeg nåede ikke at skrive i går, men der var vi i biografen med Martin og Kenned/Kenneth (som er noobs). Vi så Shutter Island, hvilket ikke lige var en film for mig. Den var god nok, men rimelig forvirrende, og jeg er ikke så god til film, der bare er det mindste uhyggelige :(. Heldigvis havde jeg Nicoh at klamre mig til og til at holde mig for øjnene . Bortset fra at Martin sad og prikkede til mig, hver gang der skulle til at ske noget uhyggeligt. Snøft, MEANIE!

Bagefter tog vi på McDonalds, og det var IKKE med min gode vilje. Jeg spiste dog ikke noget - jeg nægter at spise mad, der udelukkende er lavet af friture og fedt (okay, sådan næsten...). Men Kenned og Martin var utroligt sjove at se på, og jeg fik nogle meget geniale billeder, som jeg desværre ikke tror, at de ville blive så glade for, at jeg sætter ind her.

Efter det tog vi hjem for at spise aftensmad, hvorefter vi bare tog hen til Martin, hvor Kenned også er i øjeblikket for at lave ingenting. Ud over at gå rundt ude i mørket hen til en tank og tilbage igen - det var nu også meget hyggeligt :D

Nu er kagen færdig, og så skal vi spise aftensmad :D

HEJ-HEJ!

lørdag den 27. marts 2010


Besøg fra Sverige/..Sjælland, hæ

Torsdag klokken 18.41 ankom min søde, elskede kæreste Nicolai på Banegården i Århus. Årh, det føltes som en evighed siden jeg havde kunnet holde om ham og blive nusset. De sidste par dage har jeg ikke lavet andet, og jeg har absolut intet imod det! ♥

Fredag var han med mig i skole, hvor jeg - heldigvis - kun havde et modul på halvanden time. Men det var stadig nok til, at nærmest alle fra min klasse kunne nå at kigge meeeget nysgerrigt på ham :D. Det var nu også lidt halvsvært for mig selv at koncentrere mig om biologi, og da timen var slut, var der ikke noget bedre end at se ham sidde og vente uden for lokalet. Mmh

OG VI HAR SPILLET THE SIMS. Nørdet, okay, men det var nu meget sjovt :D. Til trods for at vi kun nåede at lave familien og indrette 3-4 af husets rum, tog det alligevel et godt stykke tid. Og vi grinte en del af vores evne til at lave *æhem* pæne Sims-mennesker.

I dag var vi i biografen! Vi tog ind til byen omkring klokken 13.45 for derefter først at hente vores billetter og tage på BARESSO! (ja.. igen) Der sad vi så og snakkede og nørdede spil på min iPhone, som Nicoh er blevet mere eller mindre afhængig af i løbet af de seneste 3 dage (nurh!). Filmen gik klokken 16.15, og den var faktisk rimelig sød - den endte i hvert fald godt, præcist ligesom platte, romantiske kærlighedsfilm skal gøre.

Og så har vi selvfølgelig også set x-Factor så sent som for godt en time siden. Det var også hyggeligt nok ♥. Nu har jeg så også skrevet om det, der efterhånden var værd at skrive om. I morgen skal vi være sammen med Martin og Kenned, æhæ. Det skal nok blive.. interessant :D

HEJ-HEJ!

onsdag den 24. marts 2010

På opdagelse på Aros museum med 1.c!

Onsdag var jeg på Aros med min klasse. Vi har arbejdet med American Values i engelsk og om Jakob Holdt i samfundsfag, så derfor havde begge lærere besluttet, at vi skulle se Jakob Holdts udstilling med billeder fra den fattige del af Amerika. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg selv elsker at tage billeder, men jeg var virkelig fascineret af hans billeder. Mest fordi der ligger en historie bag hver og en af dem, og det var virkelig utroligt at høre om.

Bagefter var der "fri leg", hvilket gav os tid til bl.a. at besøge udstillingen om "Cast 10" for unge talenter - hvor nogle stykker fra mit gymnasium havde udstillet billeder, malerier og tegninger. Selvom det ærgrede mig en smule, at jeg ikke selv havde opdaget konkurrencen tids nok til selv at deltage, så var det rimelig sjovt at se, hvad de andre havde lavet. Plus at jeg blev en smule misundelig på de fleste af dem :(

Efter besøget på Aros tog jeg på Baresso sammen med nogle af pigerne fra klassen. De der Baresso-besøg.. de bliver hurtigt til en vane. Men det gør nu ikke så meget - bortset fra at det går ud over min økonomi. Snøft.

tirsdag den 23. marts 2010

Mig: "Mor, hvad skal vi have at spise?"

Min mor: "Æggekage. Og EJ, det er faktisk
ret sjovt, for Frederiks vens mor skal også
lave æggekage, og hun hedder også Anne!"

Min far: "... Skal jeg ringe til min kusine
Anne og spørge, om de også skal have æggekage?"
Ekspressiv metamorfose.. yesh.
Ej, det var faktisk rimelig sjovt at arbejde med Photoshop i Billedkunst. Men det vidste jeg jo egentlig godt. Til trods for at jeg startede ud med at lave et billede, der langt fra opfyldte de få krav, som der stod nævnt i opgaveformuleringen, så synes jeg egentlig, at det blev meget godt. Der er i hvert fald mange farver på, og det var en af de ting, der blev understreget meget kraftigt, at der skulle være. Og forresten så er det mit andet forsøg på at løse opgaven, der er vist ovenfor.

Efter Billedkunsttimen klokken 15.10 tog jeg i studiecafé for at lave danskfremlæggelsen til i morgen. Og den blev vi også færdige med, men også kun lige - tiden løb fra os til sidst. Heldigvis har vi fået vores matematik- og samfundsfagsafleveringen udskudt til fredag efter påskeferien! Årh, det reddede min uge. Nu har jeg ikke flere afleveringer for - udover biologirapporten til i morgen, men den har jeg jo lavet. Og så har jeg god tid til at lave den anden aflevering - plus en engelskaflevering, som vi også får for - i påskeferien. Dejligt!

mandag den 22. marts 2010

Goodnight, sleep tight and sweet dreams
Det er blevet alt for sent... jeg kommer aldrig tidligt op i morgen.
„Lions make you brave
Giants give you faith
Death is a charade
You don't have to feel safe
to feel unafraid.”
Biologi = tilintetgjort! (thank god)
Jeg har nu for evigt tilintetgjort biologirapporten om nerveledningshastighed. Jeg forventer en karakter, der er under det, jeg egentlig gerne ville have, men det går nok. Jeg orker ikke at kigge mere på det, og desuden har jeg heller ikke helt tid til det ... og så er jeg lige kommet i tanke om alle de lektier til i morgen. Suk. Heldigvis skal vi arbejde med Photoshop i morgen i Billedkunst - jeg elsker det ♥. Det skal nok blive lidt sjovt. Men det går desværre lidt langsomt, når læreren skal forklare det, fordi ikke særlig mange af de andre har arbejdet med Photoshop før. Hmm.. nu får vi at se :)

Nu er min hjerne også helt overbelastet. Jeg tror, at jeg vil skynde mig at lave lektierne til i morgen og så sætte mig til at se New Moon, som på magisk vis landede i min mors indkøbskurv på hendes tur til Føtex (tak!). Og apropos... så kommer der en ny film med Robbert Pattinson den 8. april. "Remember Me". Jeg SKAL ind og se den - om jeg så skal tage ind og se den alene!


Tryk "afspil", luk øjnene og nyd den.

... Fordi det vil jeg i hvert fald gøre, og fordi det burde du. Den er intet mindre end fantastisk. Og de er opvarmning for Kashmir, når de spiller på mit gymnasium i starten af april. Det bliver godt ♥ . Bassisten går forresten på mit gymnasium. Det synes jeg bare er en lille smule sejt.

... Og så var det mandag - igen.
,
Hm.. Her sidder jeg så igen: træt, udkørt, med hovedpine og meget uoplagt til den bunke lektier, der - igen - ligger og venter på, at jeg får mandet mig op og får dem overstået. Plus at den biologiaflevering stadigvæk plager mig. Også selvom vi snakkede om det i timen i dag. Jeg bliver egentlig nødt til at lave den færdig i dag, for i morgen er sat af til at lave danskfremlæggelse og PowerPoint med Louise i studiecaféen. Det plejer egentlig at være meget hyggeligt - jeg mener.. siden hvornår er det ikke hyggeligt at sidde sammen med nogle veninder, spise kage, drikke te og lave lektier en smule useriøst? Desværre bliver vi nødt til at være effektive. Ellers er der ingen chance for, at vi overlever min dansklærers kløer på onsdag.
.
Det er sjovt, som størstedelen af mine blogindlæg allerede er om skole og skolerelaterede ting. Det var da trist - som om der ikke er andet i mit liv end skole. Jeg vil ikke lade det blive en vane - det skal jo også være nogenlunde til at holde ud at læse. Hvem gider også sidde og læse om en 16-årig, der brokker sig over sit åh-så-hårde liv, når jeg ikke engang er færdig med 1.g endnu? Pff, held og lykke med resten af gymnasiet, hvis du allerede er ved at give op nu!
.
Nu vil jeg smutte ned, lave en kop jordbærte og smide mig foran fjernsynet - lige indtil min samvittighed tager over, og jeg bliver nødt til at få lektierne ud af verden.
.
HEJ-HEJ!

søndag den 21. marts 2010

.. Og her var det så meningen, at der...
... skulle være en meget lang og detaljeret velkomst til min nydannede blog, da dette er det første officielle blogindlæg. Men alt dette vil jeg spare jer for. I stedet vil jeg kaste mig direkte ud i at blogge, da det er det, jeg kommer til at gøre fremover.
__________________________________________________________

Egentlig har jeg slet ikke tid til at blogge. I hvert fald ikke lige nu. Jeg sidder med lektier og afleveringer til halsen - næsten bogstaveligt talt - fordi lærerne på mit gymnasium har besluttet, at nu skal vi rigtig lige mærke, at det er gymnasiet, vi går i, så vi bliver endnu mere taknemmelige for den 10 dages lange påskeferie, der heldigvis nærmer sig hurtigere end jeg havde forventet. Det skulle man i hvert fald tro. Min klasse har opgaver på 13 elevtimer i alt i denne uge. TRETTEN. Hvornår var det lige, at de blev enige med hinanden om at torturere os og give os tre elevtimer mere end de maksimalt må læsse oven i hovedet på os? Og det er ikke engang det eneste - derudover er der også diverse lektier og en danskfremlæggelse med tilhørende PowerPoint. Farvel, fritid. Vi ses igen på den anden side af næste uge.

Men hvis man lægge tanken om afleveringer, lektier og skole til side et øjeblik, så har jeg det faktisk meget godt for tiden. På torsdag kan jeg igen kaste mig i armene på min elskede kæreste, som er utrolig savnet og meget tiltrængt lige nu, så de næste par dage må meget gerne gå så hurtigt som muligt. Jeg glæder mig (hvis dette ikke allerede var tydeligt) <3.

Og hvad så nu? Tja... nu skal jeg tilbage til den biologirapport, der ligger og venter på mig på min computerskærm. Eller også skulle jeg bare gå i seng, så jeg ikke er helt død i morgen tidlig, når kalenderen igen viser mandag, og vækkeuret igen viser 6:30. Årh, livet som gymnasieelev - gotta love it.

HEJ-HEJ!