„If my heart was a house you'd be home.”

Tanker, ideer, billeder, følelser, ligegyldigheder. Velkommen til en verden set fra min synsvinkel.

onsdag den 24. marts 2010

På opdagelse på Aros museum med 1.c!

Onsdag var jeg på Aros med min klasse. Vi har arbejdet med American Values i engelsk og om Jakob Holdt i samfundsfag, så derfor havde begge lærere besluttet, at vi skulle se Jakob Holdts udstilling med billeder fra den fattige del af Amerika. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg selv elsker at tage billeder, men jeg var virkelig fascineret af hans billeder. Mest fordi der ligger en historie bag hver og en af dem, og det var virkelig utroligt at høre om.

Bagefter var der "fri leg", hvilket gav os tid til bl.a. at besøge udstillingen om "Cast 10" for unge talenter - hvor nogle stykker fra mit gymnasium havde udstillet billeder, malerier og tegninger. Selvom det ærgrede mig en smule, at jeg ikke selv havde opdaget konkurrencen tids nok til selv at deltage, så var det rimelig sjovt at se, hvad de andre havde lavet. Plus at jeg blev en smule misundelig på de fleste af dem :(

Efter besøget på Aros tog jeg på Baresso sammen med nogle af pigerne fra klassen. De der Baresso-besøg.. de bliver hurtigt til en vane. Men det gør nu ikke så meget - bortset fra at det går ud over min økonomi. Snøft.

Ingen kommentarer: