„If my heart was a house you'd be home.”

Tanker, ideer, billeder, følelser, ligegyldigheder. Velkommen til en verden set fra min synsvinkel.

søndag den 21. marts 2010

.. Og her var det så meningen, at der...
... skulle være en meget lang og detaljeret velkomst til min nydannede blog, da dette er det første officielle blogindlæg. Men alt dette vil jeg spare jer for. I stedet vil jeg kaste mig direkte ud i at blogge, da det er det, jeg kommer til at gøre fremover.
__________________________________________________________

Egentlig har jeg slet ikke tid til at blogge. I hvert fald ikke lige nu. Jeg sidder med lektier og afleveringer til halsen - næsten bogstaveligt talt - fordi lærerne på mit gymnasium har besluttet, at nu skal vi rigtig lige mærke, at det er gymnasiet, vi går i, så vi bliver endnu mere taknemmelige for den 10 dages lange påskeferie, der heldigvis nærmer sig hurtigere end jeg havde forventet. Det skulle man i hvert fald tro. Min klasse har opgaver på 13 elevtimer i alt i denne uge. TRETTEN. Hvornår var det lige, at de blev enige med hinanden om at torturere os og give os tre elevtimer mere end de maksimalt må læsse oven i hovedet på os? Og det er ikke engang det eneste - derudover er der også diverse lektier og en danskfremlæggelse med tilhørende PowerPoint. Farvel, fritid. Vi ses igen på den anden side af næste uge.

Men hvis man lægge tanken om afleveringer, lektier og skole til side et øjeblik, så har jeg det faktisk meget godt for tiden. På torsdag kan jeg igen kaste mig i armene på min elskede kæreste, som er utrolig savnet og meget tiltrængt lige nu, så de næste par dage må meget gerne gå så hurtigt som muligt. Jeg glæder mig (hvis dette ikke allerede var tydeligt) <3.

Og hvad så nu? Tja... nu skal jeg tilbage til den biologirapport, der ligger og venter på mig på min computerskærm. Eller også skulle jeg bare gå i seng, så jeg ikke er helt død i morgen tidlig, når kalenderen igen viser mandag, og vækkeuret igen viser 6:30. Årh, livet som gymnasieelev - gotta love it.

HEJ-HEJ!

2 kommentarer:

Nicoh sagde ...

Du lyder dejlig <3

Marie-Louise sagde ...

Du ér dejlig <3