,,If my heart was a house, you'd be home"

Når ens farmor får ny, bedårende hvalp.

Jeg faldt for den. Helt og aldeles og lige med det samme. Den er SÅ nuttet, og jeg blev helt misundelig over, at jeg ikke kunne smugle den med i min taske og tage den med hjem, hvor den kunne ligge på min mave hele natten. Årh. Og den mindede mig om dengang, hvor min egen hund var hvalp - til trods for at det føles som så lang tid siden, at det er svært for mig at huske. Desuden er det utroligt svært at forestille mig, at den lillebitte, uskyldige hundehvalp skal vokse op og blive til en stor, tung Broholmer. Det var også den hund, min farmor havde før, og den havde den venligste hundesjæl nogensinde. Det kan slet ikke beskrives.

Jeg glæder mig til at se det lille nye medlem af familien igen - snart. Måske skulle jeg tage hen til min farmor på et tidspunkt snart og sige hej til den - hvis den altså gider at snakke med mig. Den sover meget og sov også det meste af den halve time, vi stoppede ved min farmors hus for at hilse på den. Men årh, hvor var den sød. Jeg kan slet ikke komme mig over det.

Mig? Hundeelsker? ..... Nah.