„If my heart was a house you'd be home.”

Tanker, ideer, billeder, følelser, ligegyldigheder. Velkommen til en verden set fra min synsvinkel.

søndag den 16. maj 2010

At rejse tværs over landet til hovedstaden.
Årh, jeg havde glædet mig. Jeg elsker jo København og endnu mere en vis person, der befinder sig derovre. Nu sidder jeg her og kigger tilbage på turen, og den synes så underlig kort til trods for, at vi først var hjemme i går hen ad eftermiddagen.

DAG 1 - TORSDAG
Vi tog i hvert fald afsted omkring klokken 13 torsdag efter at have skyndet os at pakke færdig, spist og gjort os klar til at sætte os ind i bilen, der var fyldt op til randen med alt vores bagage. Når man har en familie på 7 personer kommer det hurtigt til at ligne, at vi skal være væk i flere uger. Vi drog så mod Ebeltoft, hvor Molslinien mod Sjællands Odden sejlede fra havnen omkring klokken 14, så den nåede vi uden problemer. Det er nu meget rart at få en lille pause fra bare at sidde stille i en bil med musik i ørerne, og det er hyggeligt at sidde på færgen og spille kort med min familie.

Færgeturen var i hvert fald utroligt hurtigt overstået, og der gik ikke lang tid, før vi igen sad i bilen - denne gang på Sjælland. Klokken var godt 16, da vi ankom til det vandrehjem, hvor vi havde bestilt værelser: et med fem sovepladser og et med to. Alle i form af køjesenge. Det blev hurtigt afgjort, at det var min mor og min mindste lillebror, der fik lov til at sove på det lillebitte værelse i den modsatte ende, mens resten sov i fempersoners værelset. Det virkede som et meget hyggeligt sted, indtil vi skulle sove. Jeg havde fået den heldige plads at ligge under min lillebror, der overhovedet ikke kan ligge stille om natten. Og hver gang han vendte og drejede sig, rystede sengen som var der jordskælv. Plus at min far snorkede indtil flere gange. Jeg behøver vel ikke understrege mere, at jeg ikke fik sovet særlig meget?

Men altså.. efter vi havde redt sengene og slappet lidt af efter den lange køretur, besluttede vi os for at tage på restaurant for at få noget aftensmad. Her blev vi ledsaget af søde Nicolai og resten af hans familie ♥. Det var så utroligt rart at se ham igen, at det slet ikke kan beskrives. Årh. Og restauranten var den fineste, italienske restaurant med rødternet dug og levende lys og pizza på menuen. Mmh.

1 kommentar:

Nicoh sagde ...

HAHAHHAHAHAHAHAHHA det ligner at Karolines ben er din arm xD