
Og så kunne man mærke, at det var påske.
Jeg er nærmest lige kommet hjem fra min farmor, hvor hun havde lavet stor påskefrokost til hele familien, hvilket hun gør hvert år. Det var rigtig hyggeligt. Der blev spist, grint, malet påskeæg (hvor jeg blev den "heldige" vinder af en milliard små, gule påskekyllinger, fordi min fætter udnævnte mit æg som det flotteste) og set gamle videoklip fra da min far og hans to brødre var små. Og så er mine fætre og min kusine så ubeskriveligt søde <3.
Jeg har spist så meget mad og chokolade, at jeg føler mig 10 kg. tungere - det er frygteligt. Og jeg har det faktisk heller ikke så godt. Desværre tror jeg ikke, at jeg kan skylde skylden på at have spist for meget, for jeg havde det dårligt det meste af dagen i går også, og det havde min søster også. Min tante måtte også gå hjem fra påskefrokosten, fordi hun havde kvalme og kastede op. Nu sidder jeg her med kvalme og er rimelig bange for, at det også snart er min tur til at blive syg. Hm :(
Det er dejligt at tænke på, at selvom det er mandag i morgen, skal jeg ikke i skole. Og så er det også rart at tænke på, at der kun er 3 dage tilbage til Kashmirkoncerten <3. Så håber jeg bare ikke, at jeg er syg til den tid, for jeg har tænkt mig at tage afsted alligevel!

2 kommentarer:
Jeg troede at JEG var den i dine øjne der var ubeskrivelig sød :( <3
Hallo, det er du i hvert fald også :( men forskellen er, at du udover at være ubeskriveligt sød også er ubeskriveligt dejlig, fantastisk, utrolig, elskelig, nuttet, kær, uimodståelig og skøn :i <3
Send en kommentar