„If my heart was a house you'd be home.”

Tanker, ideer, billeder, følelser, ligegyldigheder. Velkommen til en verden set fra min synsvinkel.

mandag den 26. april 2010

Jeg kan faktisk godt lide mine nye sko...

... bare sådan lidt! Men jeg kan ikke lide dem nær så meget som før, efter de var ved at dræbe mine fødder på vej hjem fra skole i dag. Men det er okay - jeg har tilgivet dem, og de står nu sammen med mine andre sko og venter på, at det bliver fredag og min lillesøsters konfirmation, hvor jeg skal have dem på igen. Yay. (ps, jeg hader min skostørrelse, men det er okay.. jeg håber, at jeg kommer til at vænne mig til den engang).

Jeg havde fri klokken 11.30 i dag ♥. Det kan jeg godt lige holde til! Til gengæld får gymnasiet payback i morgen, hvor jeg er fanget der helt til klokken 15.10. Nu må det gerne snart blive sommerferie, tak. Savner solen, varmen, stranden og mit begrænsede udvalg af sommertøj, der ligger krøllet sammen bagerst i mit skab. Underligt at tænke på, at der er så kort tid til jeg ikke længere er en af de yngste på gymnasiet, men derimod er 2.g'er, som skal give hånd til de 1.g'ere efter en velfortjent sommerferie. Endnu mere underlig er tanken om, at jeg starter i 3.g næste år. Og bliver 18 næste år. Lad mig lige fylde 17 først, tak.

På torsdag krydser min elskede, søde Nicolai endnu en gang Fyn og lander i Jylland hos mig, hvor han ikke får lov til at gå igen før søndag. Savner ham ♥. Elsker og nyder hvert et sekund, jeg tilbringer med ham.

Nu vil jeg - endnu engang - tænde for fjernsynet og blive suget ind i en verden af spøgelser og Melina Gordon. Elsker Ghost Whisperer. Intet mindre. Også selvom jeg havde svært ved at sove i aftes, men det var nu nok min egen skyld. Det er ikke så smart at se det, når det er mørkt, så derfor vil jeg skynde mig at se det nu, mens himlen udenfor stadig er en smule lys.

FORRESTEN:


Faldt over den forleden på Youtube - helt tilfældigt - og synes egentlig, at den er meget fin. Jeg har i hvert fald brugt meget tid på at lytte til den, og jeg kan faktisk godt lide deres accent.. sådan lidt. Hæ.

2 kommentarer:

Nicoh sagde ...

Dig og dine høje sko, du bliver snart højere end mig :( <3

Marie-Louise sagde ...

Det er okay - jeg skal nok sørge for at gå lidt ned i knæ så <3 :i